ARKIVET - artikel



Kurt Erik i går aftes.

TVIVLSOM DØGNSERVICE HOS OSTERKRÜGER GLAS A/S

Den arbejdende Bestyrelsesformand i Osterkrüger Glas A/S, K. E. Osterkrüger bevilligede i går samtlige medarbejdere i koncernen en friaften, inklusiv sig selv.

Aftenen blev tilbragt i sammenbidt stil med at skrabe vigtige points sammen i den lokale klubs succesarrangement, Onsdagsturneringen. Et drastisk træk af den ellers altid hårdt arbejdende direktør, der ved lanceringen af selskabet for præcist to år siden, slog sig op på døgnservice indenfor såvel glasopgaver som dommerydelser. Det var således heller ikke muligt at komme igennem på døgntelefonen, der aftenen igennem med en metallisk stemme meddelte at man "nu var nummer 1 i køen".

Baggrunden for beslutningen skulle have været, at der i den seneste tid har verseret rygter om, at der grundet den enorme deltagerstorm på det ugentlige klubarrangement vil være kvalifikation til næste års Onsdagsturnering. Så for at klare cuttet til næste års turnering, og derved undgå en opslidende kvalifikationsrunde i sæsonens første uger, hvor boldenes skæve opspring er kendt for at drille specielt Osterkrüger's teknik, lukkede han altså koncernen og gik derved imod sine egne principper om døgnservice.

Tilbage til artikelarkivet