LARS' CHRISTMAS

(Tæt på) Juleaften

Formandsopgøret mellem KC og DAM var afblæst. Lars havde et kort sekund overvejet at falde sin gamle tennismakker, KC, i ryggen til fordel for DAMs usle mammon i form af wet and juicy pizza. Men, heldigvis trak DAM sit kandidatur tilbage og forsøger i skrivende stund en ny karriere som filminstruktur. Diverse julefrokoster med tennisklubben inkl. gaveleg og musikquiz, julefrokost med helikopterdrengene fra CF inkl. gaveleg og musikquiz og julefrokost med de gamle jurastuderende inkl. gaveleg og musikquiz var allerede afholdt. Der var med andre ord ikke mange forberedelser tilbage før juleaften, tænkte Lars og overvejede i samme sekund, om det mon så var på tide at opdatere A-trænerbogen, Mine yndlingsøvelser. Lars havde forbedret sin slagteknik og særligt hop-forhånden kunne beskrives bedre, vurderede han. Det ville jo være en god julegave for mange…tanken blev hurtigt afbrudt, da Lars faldt over et gammelt afsnit af Vild med Hans på videoen. Dirty var særlig begejstret for en scene, hvor man kunne se noget af Andreas bryst gennem en lilla kjole. Han havde selv fundet scenen efter mange gennemspilninger og havde allerede vist den til alle hans venner. Jo, det var i sandhed ved at være jul.

Der var dog én ting, der stadigvæk ikke var på plads endnu inden juleaften. Lars havde lovet familien at stå for menuen og ville for en sikkerheds skyld rådføre sig med glarmesteren, der var kendt for at eksperimentere med interessante sammensætninger af den traditionelle julemad.

Glarmester Osterkrüger med spisebriller og lunken kirsebærsaft tilsat snaps.

Lars ringede til Kurt, mens videoen spolede tilbage:
”Hej Kurt, Dirty her!" startede Lars optimistisk, men blev hurtig afbrudt:
"Øjeblik, genstridig termorude...nå, hvad er der?"
"Jo, mit forslag til julemenu: Flæskesteg, and, æblegrød med kanel, konfekt med syltet ingefær, rødkål med æbler, marrokansk appelsinkage…”. Lars nåede ikke længere, før glarmesteren tørt afbrød endnu engang:
”Nej Lars, det tror jeg ikke...”.

Glarmesteren lagde røret på og Lars konkluderede, at det var nødvendigt at gå i tænkeboks på en bar, hvor man kan tænke højt uden at genere sidegæsten. Dirty satte kurs mod Nanok i Valby.

To minutter senere:
“Der er fut i fejemøget når Sofie smider tøjet
hopper op og åbner ballet med en go go
Der er gang i klarinetten når hun vrikker med rumpetten…”

Jukeboksen på Nanok forsøgte at skabe lidt julestemning men gik i stå, da Dirty scenevant trådte ind ad døren. Den nærmeste gæst, Flemming Fadøl, kiggede vredt op på Dirty, da han strøg forbi. Sidst Flemming Fadøl og Dirty-skriv-under-eller-dø-Olsen havde set hinanden, var for et par timer siden – Flemming Fadøl bag afhøringspulten, Dirty foran. Landsretssagføren havde rutinemæssigt tørretumblet glæden ud af Flemming Fadøls øjne i en spektakulær sag om hvidvask og møntvask. Det hele var dog hurtigt glemt, da Dirty bestilte 2 x Safari med sidevogn. Det er jo kun jul én gang om året, tænkte Dirty og serverede én af sidevognene til en tilfreds Flemming Fadøl.

Ingefær med rødkål???Et eftertænksomt øjeblik på byens foretrukne vandhul.

”Nå ja, julemenuen…hmmm, ingefær med rødkål…”. Lars tænkte højt og kiggede sig lidt omkring. På den ene side af baren sad fru Hansen, en sminket mand i fyrrerne. Ved siden af fru Hansen sad Labre Laura i selskab med to blå øjne. Det var vist på tide med en swing-om, vurderede Dirty og glemte alt om julemenu da han målrettet gik over til Labre Laura, der nu forsøgte at gemme sig bag en elefant. Ak ja, lærer de det aldrig, tænkte Dirty og sms’ede hende: ”danz?”.

Endnu en aften på Nanok var ved at gå på hæld og Dirty fulgte George Michaels vokal til dørs i ca 1 ½ oktav lavere toneleje. Det var præcis som i 87, hvor Lars havde fungeret som popikon og A-træner for mange af Ballerup Tennisklubs juniorpiger. Ahhhh, nu var det endelig jul igen, tænkte Lars og...sang:

“Lars’ Christmas
I gave you my heart”…

RIGTIG GLÆDELIG JUL!

-----------------------------------------------------------------------------------------------

3 5/7 advent

Det var en forvirret Lars, der denne aften satte kurs mod Tapeten for at spille med sin tro makker, formand KC. Det første Lars faldt over i omklædningsrummet var - bortset fra et brunt håndklæde - det seneste nummer af smashNyts mindre kendte kvartalstillæg i papir, smash. På bagsiden under Frisør Ravn-reklamen, stod den chokerende nyhed allerede i sort/hvid:

DAM stiller op til formandsposten for BTK
DAM, der igennem de sidste to år har fungeret som spillende holdkaptajn for Gud-ved-hvilket-hold, har igennem længere tid udvist stor interesse for bestyrelsesarbejde og udgør således en reel trussel mod den siddende formand, Kurt Christiansen” (citeret med godkendelse fra redaktøren af tillægget)

Lars nåede ikke at læse artiklen færdig, før KC kom ind i omklædningsrummet og afbrød:
” Ikke for at afbryde, men der er nogle ting vi skal tale om…” indledte KC hvorefter han rømmede sig og fortsatte:
”Har du hørt, at Thomas DAM vil opføre en cementbyste af sig selv i DAMgårdsparken, hvis han bliver formand?”

Lars var ikke blevet orienteret om cementbysten, men forstod udmærket pointen: Thomas DAM som formand for Ballerup Tennisklub ville være det samme som at bede Glarmester Osterkrüger om at drikke AquaMinerale i to måneder. Med andre ord en umulighed.

KC afbrød igen Lars’ tanker: ”Lars, jeg overvejer at køre dig i stilling som ny formand for spilleudvalget. Så kan du repræsentere den nye SMS-generation og være med til at udvikle nye services, hvor DU får lov til at sende SMS’er ud til alle spillerne, så de ikke glemmer at møde op til træning.”

En eftertænksom Lars fra
et tidligere afholdt
spilleudvalgsmøde

KC vidste præcis, hvilke taster han skulle trykke på for at få Lars’ opmærksomhed. Pizza hos DAM eller SMS ad libitum hos KC, valget var umuligt at træffe på én fod med ankelskade…Hvad skulle han vælge… han måtte lige høre lidt nærmere om pizzaerne hos DAM. Sekundet senere havde han DAM i røret:

”Hej Dirty… kunne sgu se det var dig”. Lars nåede end ikke at sige hej, før DAM fortsatte af sig selv:

”Hvis du ringer for at høre nærmere om pizza-fillings, så har jeg sgu droppet ideen. Ja, for fanden… spillede en match med Strøh i weekenden… vandt seks point fra ham, ja sågar to i træk i første sæts tredje parti, så ham nakker jeg til sommer og så er jeg på 1. holdet helt reelt. Og cementbysten i DAMgårdsparken…det dropper jeg også. Jeg sysler lidt med at blive filminstruktør i stedet for…sådan lidt look’a’like, du ved…der er penge i skidtet og jeg ligner jo til forveksling dokumentaristen Michael Moore”.

Moore DAM eller..?

”Øhh?!?” hørte Lars sig selv fremstamme, inden DAM sluttede samtalen:

”Nå, jeg må videre… har lige fået fingre i en fed film… ”Barberet i sin villa”… ses du gamle”.

Lars stirrede ud i luften… hovedet var tomt, men i næste væk fyldtes det med livets store spørgsmål… var det Lee Harvey Oswald der skød, er universet uendeligt, er Michael Moore i virkeligheden en Jedi-ridder, hvad laver Julemanden om sommeren…og og og hvad med ”Kurt-Metro-paradokset”?? Handler Kurt Osterkrüger udelukkende i Metro, fordi man der kan købe vaniljekranse i 2 kgs spande eller køber Kurt kun vaniljekranse i 2 kgs spande, fordi han udelukkende handler i Metro eller sælger Metro kun vaniljekranse i 2 kgs spande, fordi de ved, at Kurt udelukkende handler i Metro?

Spørgsmålene var mange, men formandsopgøret var tilsyneladende afblæst. Det var på tide at sende en ny SMS og tænke fremad, besluttede Lars. Nu skal det handle om jul.

Fortsættelse følger

2 5/7 advent

Lars vågnede omtumlet med sved på panden kl. 8:45 denne morgen, godt og vel fem minutter før uret alligevel ville vække advokaten. Årsagen til den bratte opvågning var en slem drøm, han havde haft forinden. Lars havde drømt, at han spillede 11’er med Kurt og en tom boldmaskine. Billederne af Kurt, der var klædt ud som julemand, rumsterede stadigvæk i kødhætten. Lars var ikke sikker, men han mente bestemt, at glarmesteren gentagende gange havde sagt, at de ikke skulle på Pizzeria Burgerhouse efter træningen.

”Mærkeligt” sagde Lars men nåede ikke længere, før dagens første SMS tikkede ind fra Ande-Dorte:

”Hej Dirty! Julearrangement er IKKE under kontrol…”

Lars havde glemt alt om at invitere tennisvennerne til arrangementet på Tapeten og nåede ikke at læse resten af SMS’en færdig, før den næste tikkede ind og på ny fangede hans interesse:

”DAM overvejer at stille op til formand for tennisklubben…”.

Afsenderen var ikke genkendt i advokatens telefonbog, men informationen var yderst interessant. Lars var bekendt med DAMs succesfulde træningstur i det sydfranske tidligere på året og havde også bemærket DAMs nye serveteknik, der ikke tidligere var teoretisk dokumenteret.

DAMs nye underhåndsserv - ikke officielt kendt i
tennislitteraturen.

Der var meget på spil, hvis DAM blev ny formand for tennisklubben. Tænk hvis DAM kræver, at skulderskader bliver forbudt? Eller hvis man ikke længere må bade med brune håndklæder? Der var udsigt til en sort december måned og måske varslede der nye tider i tennisklubben, funderede Lars. Minuttet efter ringede Lars til DAM:

"Er det rigtigt hvad man hører?” spurgte Lars febrilsk.
”Kan ikke snakke…er midt i en film...lad os mødes… på PB i aften… ses vi? Det tror jeg nok vi gør!”

DAM lagde røret på mens Lars stadig havde mobilen for øret.

Sneen væltede ned uden for Pizzeria Burgerhouse i samme tempo, som DAM talte. De første 10 minutter brugte han på at forklare Lars, hvorfor han ville stille op som formand på næste generalforsamling. Han fortalte om alt fra planer om en græsbane på otteren til projekt-”slåmuren tilbage på femmeren”. Lars lyttede interesseret og da han intet hørte om en fatwa mod hverken brune håndklæder eller skulderskader, faldt pulsen stille og roligt.

Lars kiggede nu på DAM, der arbejdede målrettet med maden bag strittende sugerør, remouladelåg og pizza-bakker.
"Du har en skjult dagsorden?" spurgte han så ud af det blå. DAM kiggede let overrasket op.
"Ja, gu' fanden har jeg en skjult dagsorden... jeg vil på 1. holdet... og du skal udtage mig. For fanden Dirty, jeg har indset, at jeg ikke kan spille mig ind på holdet... jeg bliver formand for klubben, jeg gør dig til formand for spilleudvalget, vi holder vores møder over en røvfuld pizzaer... vi bliver makkere... pals, for fanden... du bliver pal med DAM".
"Og økonomisk... hvad får jeg ud af det økonomisk?" spurgte Lars lidt skeptisk.
"Pizza ad libitum". DAM virkede selvsikker.

Lars tænkte en kort stund inden han svarede.
"OK!"
”Godt” sagde DAM ”...så får du lige mine planer med et par klodser på". DAM påbegyndte en længere enetale:

"Jeg bliver valgt... no doubt. Jeg laver et julearrangement på Tapeten for at få lidt sympati hos det enkelte medlem. Jeg køber mine støtter og truer KC's samt Glarmesteren som jo altid bakker ham op. På de sidste 10 års generalforsamlinger har der deltaget mellem 33 og 37 medlemmer med stemmeret. Det er en ret fast skare. Jeg har opbakning fra fem af disse. Ligusterbæstet fra Smørum, som jeg også kalder KC, har opbakning fra ca. 25, resten er neutrale. Jeg kommer selv med 15 nye medlemmer og har sagt "jeg ved hvor du bor" til otte af KC's støtter... tro mig, de er færdige. Det bliver helvedes hedt at støtte andre end mig".

Fortsættelse følger

1. advent

Sneen var begyndt at lande på gaderne ved Sankt Hans Torv og hverken Lars Kragh aka advokaten aka landsretssagføren aka DIRTY eller hans Audi TT var glade for det nye underlag. Men ud til Ballerup skulle de, for de havde en madaftale med Kurt Erik – og det kan ikke aflyses.

Lars Kragh overvejede at stoppe ved den nærmeste 7Eleven og købe en liter skummetmælk til morgendagens havregryn. Problemet var bare, at tiden var knap og Kurts mave tom. En aftale var en aftale, og Lars havde været så letsindig at meddele Kurt, at han kunne hente mad på Pizzeria Burgerhouse 19:25 og være hos Kurt 19:30. Klokken var nu 19:11 og Lars Kragh skrabede stadigvæk is væk fra Audi'ens tonede ruder mens han tænkte højt:

”OK, hvis klokken er 19:11 og det i gennemsnit tager 14 minutter at tilbagelægge vejen til Ballerup, så er klokken 19:25. Hertil kommer parallelparkering, modvind og og og...forlygterne, dem har jeg for resten helt glemt at pudse…”. Lars gik rundt om bilen men gik hurtigt i stå: ”Forlygter” gentog han for sig selv og undrede: ”Hvad blev der egentlig af Nanna fra Guldregn…?”

Lars' christmas

Lars funderede som altid over ting af væsentlig og stor betydning alt imens han satte sig ind i Audi'en, tændte for sæd(e)varmen og satte dyret i første. Turen mod Ballerup blev foretaget med sædvanligt lavt tyngepunkt… såvel Audi'ens som Lars’ lå få centimeter fra den snevåde asfalt, hvori de obligatoriske julestjerner på tværs af Herlev Hovedgade samt neonreklamernes tvivlsomme råd, spejlede sig.

”Mad i Ballerup 9”. Lars Kragh talte klart og tydeligt til sin mobil.
”Pizzeria Burgerhouse, åbent 24 timer i døgnet rundt, godaften..."
Stemmen var som altid imødekommende.
Hvor bliver man træt af alle de som citerer reklamer, nåede han at tænke inden han bestilte:
”Dirty her, to nr. 26 med ekstra chili, halvanden Coke, en Sprite Light, en stor fritter med mayo og en 14 med ekstra bearnaise til ventetiden.”

Lars parallelparkerede Audi'en, alt imens han tørrede en klat bearnaise af kinden med håndryggen. Klokken var 19:31. Tanken faldt pludseligt igen på skummetmælken og Nanna… Nå, han slog det ud af hovedet og småløb op til Kurt med favnen fuld af den dampende mad, der ventede de to sultne tenniskammerater. Oppe i lejligheden lukkede Lars sig selv ind, da Kurt havde givet Lars ekstranøglen, så var han fri for at forlade sofaen - spanden med vanillekranse var svær at slippe her i december. Det var tydeligvis en langtidsskuffet glarmester, der bebrejdende kiggede på klokken, maden, tilbage på klokken, en gang til på maden for til sidst at kigge på Lars.

"Hvor blir' du af!!" snerrede en sulten Kurt, der havde brugt det meste af dagen på afhentning af snelandskabet i ISO-posen fra kælderrummet og i sagens natur var sulten efter den kraftanstrengelse. Posen stod nu henne ved fjernsynet og Kurt havde end ikke kigget ned i den endnu. Der skulle vente ham et chokerende syn.

Middagen blev hurtigt sat på bordet og under fortæringen forsøgte Lars igen og igen at fastholde koncentrationen, mens en nu mere rolig Kurt triumferende forklarede om forskellen på håndværker- og direktørsex. Pludselig gik Kurt i stå og sagde efter en kort tænkepause:

”Men…men jeg er jo både håndværker og direktør..?”

Der blev helt stille i lejligheden. Den eneste lyd, der var tilbage i rummet, var lyder af 34 pommes frites, der rutinemæssigt blev kværnet i glarmesterens døgnåbne mund. Lars reagerede efter to minutters SMS, kiggede op og sagde spørgende:

”Hvem?”
”Ja, det står jo i Ekstra Bladet!” svarede Kurt prompte, mens han tog en ny knytnæve pommes frites.

Lars reagerede ikke men fortsatte på sin SMS. Pludselig gik Lars dog i stå og kiggede op:

”Helt Erling, nu er det vist også på tide at jeg får inviteret helikopterdrengene fra CF til den årlige julefrokost. Jeg sender lige en SMS”.

Der var ikke langt fra beslutning til handling og Lars sendte således aftenens toogtyvende SMS mens Kurt for tiende gang gjorde tilnærmelser på Lars’ pommes frites. Et kort bib fra mobilen og en tilfreds Lars udbrød: ”Så er den i vinkel”.

Lars fremviser stolt sin toogtyvende
SMS til en ikke videre interesseret
glarmester. Bemærk i øvrigt
glarmesterens spisebriller, der benyttes
ved indtagelse af større måltider.

Men hvad der ikke var i vinkel, var årets juleafslutning med tennisklubben på Tapeten. Lars skulle arrangere en hygge-double med nogle af de gamle tennisvenner, men han havde endnu ikke fået givet dem besked. Det var således tydeligt, at Lars stod i et uløseligt dilemma:
Skulle han sende en SMS til alle de gamle tenniskammerater nu, eller skulle han vente og sende en email fra kontoret i morgen? Dilemmaet blev brat sat på hold, da han pludselig hørte en i et voldsomt tempo opskruet stemme fra Kurts anlæg. Kurt havde ubemærket mellem fritter og vaniljekranse tændt for anlægget, hvor smølfe-CD’en var fastmonteret. Lars vendte instinktivt hovedet mod højtalerne for så at flytte blikket hen på en lethoppende Kurt i sofaen, der med lukkede øjne sang med på titelnummeret ”Velkommen i Smølfeland”:

Smølfe op og smølfe alle mand
kom og dans med os i Smølfeland

Kurt nærmede sig det høje C og smed instinktivt en vaniljekrans i munden…

Nu sad Lars igen i Audi’en, han var næsten hjemme. De sidste 20 minutter hos Kurt var gået med at få banket vaniljekransen op af luftrøret på Kurt. Han var nogenlunde ok, da Lars gik, men ”var lidt ru i halsen” som Kurt så rammende havde beskrevet sin tilstand. Umiddelbart efter at Lars parkerede Audi'en på cykelstien lige ud for 11B, råbte han af to teenager-piger, der trak deres cykler på fortovet forbi gadedøren, så Dirty måtte vente en kort stund: ”Lortene op i hundene, hundene op på cyklerne, cyklerne ud af byen… træt af jer… sagde jeg til jer!”

Fortsættelse følger.