Del III:
SANDSLOTTE

Kort resume:
Lars Kragh forsøger at vende tilbage til den musikalske og sportsmæssige storhedstid i slutningen af 80’erne. Vi møder ham i Damgårdsparken, hvor en tilfældig skøge på banen ved siden af netop har meddelt, at hendes greb er for tykt. Lars Kragh er på pletten og tilbyder prompte sin assistance.

Hun svarede ikke. Men vent…havde hun mon fået noget i øjet? Nej…hun blinkede til mig.
”Ja, altså... Jeg tror, at jeg skal have nyt greb på min ketsjer – den er lidt tyk at holde om…men det rager ikke dig, din kødhætte” sagde hun med bebrejdende mine.

Ak ja, når man har stået på så mange tennisbaner igennem årene, som jeg har, så ved man godt, hvad et tøsebarn mener, når hun skal have nyt greb på sin ketjser. Tiden i omklædningsrummet sammen med numsedrengene fra 2.holdet var snart forbi. Nu var den ægte vare klar til Dirty Differ, tænkte jeg ved mig selv.

Jeg kastede mit brune håndklæde rundt om hovedet. Hvor jeg dog elskede den sirlige duft. Det mindede mig om...Nå ja, det var vist en helt anden historie. Jeg husker dog stadig, hvordan hendes øjne glimtede som to nye tennisbolde, da jeg parallelparkerede Colt’en bag den store sportshal.

Anyway, jeg fornemmede, at jeg måtte skride til handling, hvis det her møde ikke skulle ende som en ørkenvandring i æselperspektiv. Det var vist ikke et sekund for sent at vise min ’Three-point exploding heart technique’: Først elevatorblikket, derefter en smart replik og så den klassiske parallelparkering. Jeg mener, Dirty Olsen spilder jo ikke tiden og dette kunne ikke gå galt…

Lars Kraghs parallelparkerede Colt set fra siden

Jeg gik over mod hegnet, hvor hun stod og kiggede forundret på mit brune håndklæde, derefter min Fischer-ketsjer, og endelig på min kommende knæskade. ”Lars Kragh, hvis du kigger på mig EN gang til udfordrer jeg dig” sagde hun bestemt.

Hvad! Hun udfordrede mig!! A-træner, popikon, foredragsholder!!! Jeg kiggede på hende og gav hende endnu engang elevatorblikket – ”SÅ ER DET NU!”, sagde jeg! Bane 3, slagvæggen og resten af denne grusforladte verden skulle straffes med alt, hvad mine nyopstrengede Fischer-ketsjere kunne trække. Kurt Eriks nyåbnede Slazenger-bolde skulle få kærligheden at føle.

"OK" svarede jeg og begyndte selvsikkert at nynne en sang, jeg skrev i 1984 …”Sandslotte…de er jo så flotte…”. Bare det rimer, tænkte jeg, og fyrede en førsteserv af, der endte på bane otte.

Fortsættelse følger...hvis du tør!

Læs første del af Lars Kraghs dagbog

Læs anden del af Lars Kraghs dagbog

Komplet uinteressant nyhed
Dam har bedt os meddele at han vist vandt en eller anden ligegyldig række i et ligegyldigt klubmesterskab i en ligegyldig hal i en ligegyldig klub for en måneds tid siden.
Red.